Kære Peter                                                               D. 22/8 2017

 

 

Vi ved alle tre, du , xxxx og jeg, hvor skidt xxxx havde det for et år siden. Han var sunket i et dybt,dybt, mørkt hul og jeg tænkte, der skal et mirakel tit for at ændre på den tilstand.

MIRAKLET skete, da du trådte ind i xxxx liv og du har- om nogen kunnet forvandle det, til det smukkeste og mest konstruktive jeg nogensinde har oplevet med xxxx. Aldrig har det rykket så meget.

Med din kyndige professionalisme, ærlighed og menneskelig indsigt i at have ADD , power, ildsjæl, respekt og ligeværdighed, tålmodighed, vedholdenhed, humor, tillid men nok mest af alt din følsomhed og kærlighed har ramt et sted i xxxx, som ingen andre har kunnet ramme som du.

Større gave kan ikke gives for en mor, der ønsker det bedste for sin søn.

Du har også været en støtte for mig i processen, og guderne må vide, at jeg også har været udfordret ind imellem. En ting er sikker, uden DIG var det aldrig gået.

DU GØR  EN KÆMPE FORSKEL.

AI hjertet, tusind millioner TAK tit dig — for den du er og din uvurderlige indsats.

Jeg synes godt du kan være stolt af resultatet.

Du ønskes alt det bedste på din vej.

 

 

Kærlig hilsen

Hanne

Tak for indsats

For et par år siden var min søn ved at gå helt i hundene – lukkede sig inde og ville ikke have hjælp. Min søn har ADHD med en snært af Asberger. Han var kommet hjem efter to år på en specialefterskole og skulle nu bo for sig selv i et ungdomshus for unge med særlige vanskeligheder, som kommunen havde anvist. Der var pædagogisk opsyn på stedet, dog uden beføjelser eller vilje til at gribe ham, og han isolerede sig mere og mere. Han spiste ikke, tog ikke sin medicin, levede af cola og smøger og var uimodtagelig for hjælp.

Jeg prøvede fortvivlet at råbe kommunen om hjælp, for at få en mentor til ham, men uden effekt. I min egen søgen kom jeg under vejr med ADHD coach Peter Friedberg. Jeg tog kontakt og satte ham ind i situationen, og han tilbød at gøre et forsøg. Jeg fortalte derpå min søn om Peter, som han indvilligede i at møde. I den første tid afholdt jeg selv udgiften hertil – de bedste penge, jeg har givet ud.

Og det var vores held. Mit, fordi min søn blev mødt og set – og viste Peter tillid. Min søns, der var på vej ud i noget møg – med dårligt selskab, tatoveringer og sprut og deraf følgende ligegyldighed.

Peter opbyggede et tillidsforhold til min søn, og gennem det begyndte han at genvinde sit selvværd og tage ansvar for egen læring og liv. Peter fik ham til at gå til en ungdomspsykiater, som håndterede hans problematikker så fint, at han begyndte at tage medicin igen og langsomt vendte tilbage til sin habituelle tilstand.

Peter fik ham til at se, at det var hans eget ansvar om han ville få det bedre, ville tage en uddannelse osv. –  for andre kunne jo ikke beslutte for ham, andre kunne give gode råd og vejlede og hjælpe, men hvis han ikke selv tog ansvar, så kunne han ikke profitere af nok så mange gode råd. Peter hjalp med at finde en lille ungdomsbolig og fik ham motiveret til at søge ind på IT grunduddannelsen. Han hjalp ham med at forstå ideen med et budget var – og med at lægge et for ham. Og han hjalp ham med at forstå, at det var smartere at tage hånd om sit eget liv og få en uddannelse end at lade stå til.

Peter fik lært min søn, at man kommer længst med ærlighed, ikke at være flov over at have ADHD – og at man sagtens kunne finde en vej i livet, hvis man lærte sit eget værd og værdier at kende.

På et tidspunkt mente min søn, at det ville være sagen at blive tatovør. Han havde selv uden mit vidende fået lavet tatoveringer, da han vidste, at jeg afskyede tatoveringer, havde han undladt at fortælle det. Og da jeg jo havde finansieret ham hver gang, han ingen penge havde, havde jeg indirekte også betalt disse tatoveringer.

Peter fik ham til at indse, at det var bedst at få mig det fortalt. Han fik desuden forklaret min søn, ved hjælp af oplysning og indsigt, at tatovørbranchen hovedsageligt var finansieret af Hells Angels og lignende, og han bad ham tænke over, om det var noget han ville være en del af. Min søn er en velbegavet dreng og rigtig bange for vold og kriminalitet, men også naiv og nem at påvirke, impulsdrevet og uden konsekvensberegning, så han havde ikke lige set det. Efter gode snakke med Peter valgte han det fra. Og kort tid efter startede han på HTX på grunduddannelsen i IT.

Min søn fuldførte grunduddannelsen, kom op om morgenen og afsted. Men han kunne ikke få elevplads, som det kræves for hovedforløbet. Sammen med de andre 80%, der ikke havde fået elevplads, kom han i stedet i et skolepraktikforløb, som desværre gik skævt. Da han blev bortvist pga. bagateller, bad jeg Peter om hjælp, og han gjorde alt for at få skolen til at omgøre beslutningen. Men fordi min søn ikke havde villet oplyse, at han havde ADHD , havde de ikke taget de hensyn og det kunne der ikke laves om på. Min søn var bare så sur og følte sig så uretfærdig behandlet, at han bare ville noget andet.

Han fandt selv et job som arbejdsdreng på en byggeplads, og pludselig havde han penge mellem hænderne. En uddannelse synes pludselig ikke tillokkende – nu skulle der tjenes penge og det var fedt.

Igen kunne jeg ringe til Peter og klage min nød. Han hjalp mig til at forstå, at nu skulle min søn have lov at gå planken ud. Modnes og mærke hvad sådan et hårdt job krævede. Peter blev min gode støtte – og ringede selv med mellemrum til min søn for at høre, hvordan det gik. En uvurderlig hjælp og fantastisk commitment.

Min søn på sin side klarede jobbet med at stå op kl. halv seks og rejse tværs gennem Storkøbenhavn for at møde kl 7. Han hang på i 3/4 år. I starten var det fedt, siden blev det surt og hårdt. Han fandt efterhånden ud af, at det var nok ikke så fedt i det lange løb, men han lærte at tage ansvar, at tage sig sammen, at finde sig i at chefen bestemte, og at arbejde hårdt og i et team. Peter holdt løbende kontakt.

I dag er min søn tilbage på IT uddannelsen – nu i en elevplads, som jeg var heldig at hjælpe ham med at finde. Igen var Peter en god støtte, da jeg skulle forelægge chancen for min søn og få ham tilbage i uddannelsessporet.

Jeg kan kun anbefale Peter som mentor for unge med særlige vanskeligheder. Det er en investering, som har reddet mit barns løbebane.

Han blev mødt og set. Peter har en indfaldsvinkel og en ro, der får en dreng med ADHD til at lytte og se lyset. Samtidig har han været mig en uvurderlig hjælp til  at takle de udfordringer, der følger med at være at være forælder til en ung med ADHD. Jeg ved godt, at det ikke er alle beskåret at kunne betale selv, men man kan søge kommunal støtte. Ofte kan man ikke selv håndtere de udfordringer, som unge med ADHD har, fordi man som mor eller far har en masse følelser, beskyttertrang og skuffede forventninger.

Havde vi ikke haft Peter, tror jeg ikke, at min søn ville være, hvor han er i dag – glad og modnet og på hovedforløb med elev plads. Jeg kan ikke takke Peter nok, og han får mine varmeste anbefalinger. Jeg har da også allerede anbefalet ham til flere venner med børn på glat-is.

 

København august 2017

Charlotte B. / Birkerød

Det at Peter selv har ADHD – tror jeg gjorde, at jeg klart fornemmede
for første 
gang, at blive forstået.
Det var vildt befriende at snakke med en som virkelig forstod mig.

MariaMaria

Jeg var blevet anbefalet af en kollega at tage kontakt til Peter Friedberg.

Jeg var lettere skeptisk kombineret med en følelse af manglende overskud – at skulle forklare en fremmet person om min private situation jeg ikke selv forstod gjorde at jeg var tæt på at aflyse min aftale.

Jeg havde tiltagende indre uro og manglende overskud til selv de mest almindelige gøremål hvilket påvirkede min familie og arbejde.

Peter havde en fantastisk ro som påvirkede mig vildt positivt allerede fra første møde.
Da jeg forlod Peter efter første møde var følelsen “at føle sig unormal væk”

Jeg har siden lært at skabe forandringer og prioritere i mit liv.
Tak Peter..

Hermed en anbefaling fra mig Jens Petersen

Peter hjalp mig med at erindre noget jeg allerede vidste inderst inde.

Peter hjalp mig lytte til mine instinkter som så ofte bliver farvet af udefra kommende mennesker eller normer.

At tro på mig selv og at vide at al det jeg føler er OK.

Og så gav Peter mig en styrke til at handle på det. Kraft og mod. Tak for det.

LenaMor til dreng med ADHD

Jeg kom til Peter fordi jeg i min hverdag både som mor og i mit arbejdsliv – hele tiden syntes at jeg var bag efter. Jeg følte hele tiden at jeg kæmpede 20 % mere end alle andre og alligevel altid var 20 % bagefter.

Jeg kom med den intention at blive bedre til at planlægge og strukturer min tid så jeg ville få mere ud af tiden med mine børn og alligevel føle jeg kunne nå alt i min butik.

Peter hjalp mig til at finde ind til kernen i mine udfordringer. Finde det rigtige sted at tager fat og i første omgang selv at tage mine mål alvorligt.

Som kvinde med ADHD løber tankerne ofte af med mig. Jeg har prøvet mange former for terapi og selvudvikling. Jeg har en virkelig positiv oplevelse af coaching. Jeg opfatter det lidt som en mental oprydning.

Mette JuhlSmykkedesigner og grafikerhar ADD og er mor til to med ADHD

Jeg vil varmt anbefale Peter til alle familier, voksne og børn, som i en eller anden udstrækning har tvivl, spørgsmål eller som er i direkte i berøring med ADHD.

Hans arbejde er konkret, menneskeligt og hjertevarmt. Alle involverede parter får Peters nærhed og opmærksomhed.

Han er en professionel sparringspartner og rådgiver, som først og fremmest har den menneskelige udvikling og potentiale for øje, og som ikke ønsker at medicinere sig frem, hvis det på nogen måde kan undgås.

Mie Bo MadsenKreativ direktør Manning Inspire
02/06/2013 Peter Friedberg